Farverige sofapuder i ægte møbeltekstil
Er sofapuder kun til pynt?
En sofapude har faktisk ret mange skjulte talenter. Udover at være et trofast (blødt) våben i en pudekamp, hjælper et par pyntepuder også med at give din sofa et personligt udtryk, som kan bruges til at understrege din stil og måske også give det hele lidt kant. Men sofapuder kan også meget mere end bare at stå helt stille og se pæne ud i sofaen eller lænestolen. De giver dig også en endnu bedre komfort, enten i ryggen når du sidder oprejst, i sofahjørnet når du skal krølle dig sammen om en kop te, eller som hovedpude når du skal have dig en lille powernap – eller bare være fuldstændig horisontal til filmen.
Hvilke farver sofapuder skal jeg vælge til min sofa?
Du har fundet dig en pæn sofa, og nu skal du også have fundet dig nogle pæne sofapuder. Men hvilke skal man lige vælge? Og hvilken stil, vil du gerne ramme? Her spiller sofaens design og farve selvfølgelig en ret afgørende rolle. Er din sofa meget farverig eller mere neutral? Og hvilket tekstil er den betrukket med? Det er vigtigt i forhold til, om du vil matche eller mixe. Du kan for eksempel matche 100 % på farve/tekstil – eksempelvis en lyserød sofa med tilsvarende lyserøde sofapuder. Eller du kan mixe en lyserød sofa med kridhvide sofapuder. Et mix kunne også være en brun lædersofa med sofapuder i det blødeste bouclé, hvor de to materialer fremhæver hinandens forskellige overflader. Eller sofapuder med læderkant, så du får en rød tråd. Har du den klassiske grå sofa, kan tilsvarende grå sofapuder give dig et gennemført og ret elegant look. Hvorimod et par sofapuder i en vild farve til den grå sofa kan skabe statement og måske fange et gennemgående farvetema i dit hjem. Skal det være helt herligt hurlumhej-agtigt kan du også vælge mange sofapuder i en masse forskellige farver, og få et meget individuelt sofapude-look.
Savner du konkret inspiration? Så hop en tur forbi vores Instagram. Her finder du med garanti en sofapude-styling eller to, som kan sætte nogle spændende sofapude-tanker i gang.
Hvilke materialer er sofapuderne lavet af?
Alle vores sofapuder har et betræk, som er lavet af ægte møbeltekstil. Er der forskel? Absolut! Møbeltekstilers kvalitet er høj, og de er mere modstandsdygtige over for slid i forhold til andre tekstiler. Og det betyder, at sofapuderne vil holde sig pæne i længere tid. En anden fordel er, at du så kan få sofapuder, som matcher 100 % til din sofa både i farve og i tekstil. Og det er da egentlig ret smart (hvis vi selv skal sige det). Inderpuden i vores sofapuder er fra danske Fossflakes og er med et patenteret fyld med en kombination af forskellige polyesterfibre, som i både form og funktion minder rigtig meget om dun. Blødt, isolerende og let at banke op – og kan også tåle at blive vasket. Og det hele holdes godt på plads af et betræk lavet af 100 % bomuld.
Kan jeg tilkøbe løse sofapudebetræk eller designe dem selv?
Vi sælger desværre ikke løse sofapudebetræk som standard. Til gengæld findes vores populære sofapude Posh i Design Selv, hvor du helt selv kan vælge farve og tekstil. Når du går ind under Design Selv, klikker du på ”puder” i kolonnen i venstre side. Men husk, hvis det er fordi, du er i tvivl om farve, tekstil eller look i forhold til din sofa, så kan du altid bestille 5 gratis stofprøver. Under hver enkelt sofapude kan du læse, hvilket tekstil der er tale om – og derfra vælge 5 kandidater ud på vores stofprøve-side. Og så ellers bare teste løs derhjemme i ro og mag, før du beslutter dig. Er du helt på bar bund, så kig forbi ét af vores butikker. Her kan du se, mærke og teste alle vores sofapuder. Og få en god sofapude-snak med én af vores dygtige butiksansatte.
Kan jeg tage betrækket af sofapuderne?
Det kan du! Alle vores sofapuder har en lynlås, så du kan tage sofapudebetrækket af. Og hvis den er svær at finde, ja så er det bare fordi, vi har gjort den lidt usynlig, så den ikke løber med al opmærksomheden.
Kan jeg vaske sofapuden og pudebetrækket?
På inderpuden er der en lille seddel med vaskeanvisninger. Men hvad selve sofapudebetrækket angår, så anbefaler vi altid rens fremfor vaskemaskine. Både fordi vaskemaskiner er forskellige, men især også fordi tekstilet kan være en sart uldblanding eller have en læderkant, som vil tage skade ved almindelig maskinvask. Er du i tvivl, kan du altid hive fat i vores kundeservice.
Min puder er helt flade. Hvad gør jeg?
Pyntepuder har det med at falde lidt sammen, når man læner sig op ad dem – og nogle gange også bare med tiden. Heldigvis har det intet at sige om kvaliteten, og det er desuden også ret nemt at fikse. Du giver bare puderne en blid opbankning eller forsigtig rystetur, og så bliver puden fin og fluffy igen.