Sådan sammensætter du Paula
Med en Paula modulsofa kan du sammensætte din sofa præcis, som du ønsker det. Den fungerer lige godt som en kompakt 2-personers sofa eller som en rummelig hjørnesofa, hvor hele familien kan samles. Modulsystemet gør det nemt at ændre opsætningen, hvis du får nye behov eller flytter til en anden bolig. Du kan tilføje ekstra moduler for at skabe en større sofa eller omrokere de eksisterende for at give stuen et nyt udtryk. Fleksibiliteten gør, at Paula kan tilpasses både små og store rum uden at miste sin æstetiske balance. Paulas mange rundinger gør det også til en sofa, som kan placeres lidt atypisk i et rum, da den er designet til at være smuk fra alle vinkler. Stil modulsofaen i midten af stuen, med ryggen til køkken-området, ud fra væggen, eller på en helt fjerde måde.
Er du nysgerrig på, hvordan du kan placere din Paula modulsofa på en lidt anderledes måde – så kig forbi én af vores butikker. Vores dygtige personale har ærmerne fulde af gode idéer.
Mød vores modulsofa Paula
Paula er den ultimative modulsofa for dig, der ønsker et elegant, tidløst design med mulighed for personlig tilpasning. Med sit unikke, organiske og skulpturelle formsprog og mange bløde rundinger er Paula perfekt til både små og store hjem, hvor der er ekstra fokus på design. Denne sofa er ikke blot et møbel, men et centralt samlingspunkt i din stue, hvor design og komfort smelter sammen i en harmonisk helhed – Paula modulsofa er nemlig en videreudvikling af vores 3-personers Paula sofa, som har vundet flere internationale designpriser for sit helt særlige designudtryk. Og nu kan du altså også få den som en fleksibel modulsofa.
Paula er lidt af et statement
Paula modulsofa er noget helt særligt og tilføjer dermed også dit hjem noget helt særligt. Det organiske og skulpturelle udtryk skaber en behagelig loungestemning, og de bløde linjer og det voluminøse look får sofaen til at skille sig ud fra mængden. Kort sagt: Paula modulsofa er lidt af et statement, og vil med garanti få dit hjem til at poppe.
Derudover er den selvfølgelig lige så behagelig, som den er stilfuld. De afrundede armlæn og dybe sæder indbyder til afslapning, uanset om du læser en bog, nyder en kop kaffe, drikker en cocktail med veninderne eller ser en film med familien.
Paula kan let styles efter din personlige smag. Med dens tidløse udtryk passer den både ind i minimalistiske og mere eksperimenterende indretninger. Kombiner den med bløde puder i kontrastfarver, et hyggeligt tæppe eller et sofabord i naturmaterialer for at understrege din personlige stil. Uanset om du foretrækker et monokromt farvetema eller en mere legende indretning med farverige detaljer, vil Paula modulsofa kunne indgå som en naturlig del af dit hjem.
Hvorfor vælge en modulsofa som Paula?
Ja, hvorfor egentlig? Det er sådan set logisk nok. Det siger sig selv, at en modulsofa, såsom Paula, gør det nemt at skifte indretning og funktion på sofaen løbende. For det første er det en supersmart (og meget økonomisk) løsning, når øjet begynder at kede sig. Men det gør det også virkelig nemt at skalere både op og ned, hvis du flytter, hvis du har planer om familieforøgelse eller hvis du renoverer huset, og ikke vil lade dig begrænse af møblernes udformning og placeringsmuligheder. Du kan lidt betragte modulsofaen som det perfekte puslespil, hvor du selv bestemmer, hvordan det færdige billede skal se ud.
Oplev Paula i vores butikker
Vil du opleve Paula modulsofa på nært hold? Besøg en af vores butikker, hvor du kan prøve sofaen, mærke kvaliteten og få hjælp til at sammensætte den perfekte sofa til dit hjem. Vores dygtige sofa-eksperter står klar til at guide dig gennem de mange muligheder, så du får præcis den sofa, der passer til din stil og dine behov.
Uanset om du søger en sofistikeret loungestemning eller en mere afslappet atmosfære, kan Paula være den perfekte løsning for dig. Kom og oplev den selv, og lad dig inspirere af de mange forskellige kombinationsmuligheder.